Peugeot 207 CC – 206 CC

207 CC

207 CC

Skal der vind i håret til sommer, så er Peugeot 207CC et godt bud!

Jeg er tidligere ejer af en 206 CC, og kører i dag i en 207 CC HDi 1,6 16V 110HK.

Sammenligning af 206CC og 207CC

Sammenligner du Peugeot 206 CC med 207CC, så er der mange punkter, hvorpå 207 CC’eren er forbedret.

Først og fremmest er den mere eller mindre kiksede bagende på 206 CC ændret væsentligt designmæssigt på 207CC.
206 CC’eren havde et ret kikset design bagtil, og virkede meget “tung”.
På 207 CC’eren syner designet mere harmonisk – det hele passer sammen.

206 CC’eren havde en tendens til at være mere eller mindre utæt ved tagets kanter, dette er fuldstændig væk på 207 CC’eren (indtil videre).

206 CC

206 CC

Undervogn

Undervognen er også langt bedre på 207 CC’eren.
206 CC’eren var ret smidig i chassiet, hvilket resulterede i en gyngende fornemmelse ved lidt sporty kørsel.
Grundet konstruktionen af en CC er det svært at gøre bilen stiv som en almindelig bil.
207 CC’eren har fået monteret 380KG stivere, som stabilisere chassiet, og det mærkes tydeligt.
207 CC’eren vrider sig slet ikke, og ligger helt fast på vejen.
Min 206 CC’er var endda sænket ca 50mm, og alligevel kan jeg mærke en forskel på min usænkede 207 CC’er – i 207 CC’erens favør.

Interiør og teknik

Interiøret har også fået et væsentligt løft, se billederne for detaljer.

206CC’eren havde desuden 2 beslag, som manuelt skulle løsnes, inden taget kunne køres væk.
De beslag er fjernet på 207 CC’eren, her trykker du blot på en knap, og taget kører ned.

Bagage er der ikke voldsomt meget plads til. Når taget skal kunne køres ned, har du 187L at gøre godt med. Vælger du ikke at have mulighed for at kunne køre taget væk, så er der 449L.

Motoren

Det mest negative ved 207 CC’eren er vægten, som er knap 1½ ton.

207 CC

207 CC

Det kræver sin motor at flytte dem, men de 110 turbo-dielsel heste klarer det nu udemærket, da den er forholdsvis momentstærk med sine 320Nm.
Benzinudgaven med 120 hestes BMW/PSA motor har svært ved at få den høje vægt op i fart, men så er der jo altid 150 hestes turbomotoren.
Som det ses på billedet, så kører HDi motoren godt 22 km/l ved pæn pendlerkørsel. Ved blandet  kørsel ligger snittet på ca 17-18 km/l.

Pris

Alt i alt er min oplevelse med 207 CC’eren at du får rigtig meget køreglæde for pengene.

Jeg måtte slippe 365.000,- kr for min incl diverse udstyr.

Jeg har netop fået nyt job, så har ikke længere behov for en HDi’er.
Bytter gerne med en C02 fjendtlig benzinsluger med V6 power el.lign :)



Kommentarfeed